Sandelig

Kastrup Kirke. Svend Wiig Hansen, Det sårede menneske, 1974

 

Jeg ku’ vis’ dig Kastrup / I knæ

Jeg ku’ give dig storbyens bedste brug af beton
Til ormende sig, bløde sæder i område hvor
Hunde må løbe frit
Har græs og nåle til at svale hale i
Her er en rund badesal på vandet, her er beton at cykle og til at gå på, det føles godt på den
Nivelerede måde
Som du trives med

Her er sand og vand

Jeg ku’ give en is eller en wienerschnitzel til højre eller kebab til venstre, som du lyster
Her er Cirkus Summarum, det ku’ vi se hvis I var med
Her er min veninde
Der har arbejdet sig baldret til kl. 20 i dét cirkustelt nu i aften
Hende kender jeg, hun inviterer os hjem til sig, i en fortryllet have hvor træ kan tale

Du skal se Kastrup kirke
Hil det menighedsråd der hidkaldte Svend Wiig Hansen
Den giver mig lyst til at skrive
I Herrens Ånd, så kærligt, raffineret. Så omfavnende
Et svar et ønske en tak til Faderen, til Sønnen og
Til Helligånden, som gør livet værd at leve

Du må se min have
Min Fars stenhave og gode dram
Kunst

En bid af mig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *